Derfor skal Pinterest indgå i din SoMe-strategi

Er Pinterest nyt for dig og din virksomhed – og er du måske i tvivl om det overhovedet er en kanal, der er relevant for dig?

Advicer blogindlæg
Trine Lund

På barsel

Trine Lund

+45 96 26 37 52

trine@advicer.dk

Del

Indholdsfortegnelse

Er Pinterest nyt for dig og din virksomhed – og er du måske i tvivl, om det overhovedet er en kanal, der er relevant for dig? Så skal du læse med her!

Vi er her for at fortælle dig, at Pinterest langt fra er en døgnflue. Tværtimod så er platformen yderst interessant i forretningsøjemed! Med mere end 1.1 million brugere i Danmark, er Pinterest for alvor kommet for at blive. Som virksomhed på Pinterest har du mulighed for at påvirke pinners (brugere) tidligt i kunderejsen til planlægge deres næste køb ved din forretning.

Når vi anbefaler vores kunder noget, så sker det på baggrund af, at vi selv har testet. Undersøgt. Opført os lidt som digitale detektiver. Det har vi gjort ved at opsætte annoncer på Pinterest for Advicer. Vi startede med at opsætte to forskellige annonceformater, så vi på baggrund af resultaterne kunne konkludere noget overordnet. Vi opsatte altså to annoncer med to forskellige målsætninger: trafik og brandbevidsthed (rækkevidde).

Har du konkrete produkter, som er relateret til boligindretning, gastronomi eller mode og livsstil? Så er Pinterest stedet for din virksomhed!

Og hvad koster det så?

Jamen, vi kan faktisk se, at vores midtjyske hjerte bestemt ikke har grund til bekymring. På trafik-annoncen har vi betalt 0,402 kr. pr. klik (CPC), mens vi for rækkevidde-annoncen har haft en CPM-pris på 7,50 kr. Det er gode priser, synes vi.

Søgeord

Pinterest fungerer på den måde, at brugerne for det meste finder frem til relevante pins ved at bruge søgeord.

Derfor blev der også tilføjet forskellige søgeord på vores annoncer. På trafik-annoncen skulle det vise sig, at over halvdelen af de opnåede klik er kommet på baggrund af søgeordene.

For rækkevidde-annoncen blev der i stedet tilføjet interesseområder. Interesseområderne har også genereret en del eksponeringer, men det er ikke helt samme niveau som i trafik-annoncen. Konklusionen må altså være, at det er en virkelig god idé at udvælge sig en række søgeord og interesseområder, som man kobler op på sine annoncer. Derudover må vi også konkludere, at det i dette tilfælde giver mest at bruge trafik-annoncer, hvis man vil have mest muligt for sine penge. Og det vil vi.