Hvad er organisk content?
Organisk content er alt det indhold, der hverken er sponsoreret eller betalt – med andre ord, ”gratis” markedsføring. Det er med til at øge dit brands online tilstedeværelse samt skabe en brandidentitet.
Organisk content får mindre taletid, men bedre resultater, loyalitet og større troværdighed
SoMe platformene er spækket til med betalt annoncering i form af sponsorerede posts der skubbes længere ud til forbrugerne eller gennem influencers. Pladsen til organisk content er derfor trang og får sværere ved at finde vej til de rette mennesker. Skab derfor content, der taler til forbrugerne, ved at være autentisk, relaterbar og uperfekt. Organisk content, der når naturligt ud til forbrugerne, giver mulighed for at opnå bedre resultater og på sigt skabe større troværdighed samt loyalitet.
”Det er alt for tidskrævende”
Læg en strategi; det er forskelligt fra branche til branche og ikke mindst virksomhed til virksomhed, hvad fokus i dit content bør være. Læn dig op ad dine tidligere posts; hvad har performet godt, hvilke posts har højst engagement og størst interaktion? På den måde kan du optimere din tid, når du skal skabe content.
Du behøver ikke altid at opfinde den dybe tallerken; fælles for de fleste brancher og virksomheder er, at der næsten altid vil være mulighed for at genbruge nogle posts, eksempelvis virksomhedens vision, sortiment eller noget helt tredje. Du skal blot sørge for, at der er delvist lang tid imellem, så indholdet syner nyt, samtidig med, at det skal være neutralt i forhold til sæson, vejr og lignende. Det er selvfølgelig kun gældende for enkelte posts i ny og næ, hvorfor organisk content creation naturligvis stadig skal prioriteres og findes tid til!
Der findes i dag mange redskaber, der gør det nemt at planlægge dine sociale medier og content. På den måde slipper du for besværet med at huske at poste, da redskabet automatisk poster for dig. Dette gør det langt nemmere at skabe en struktur og et flow dit content.
Tips til at få dit organiske content til at performe bedre
Som nævnt tidligere, bør du analysere dine allerede eksisterende posts. Der findes ikke en bedre indikation for, hvad dine følgere ønsker at se end din egen statistik!
Dit organiske content skal være autentisk, relaterbart og uperfekt. Med andre ord bør du undgå, at det ser opstillet ud. Faktisk behøver du slet ikke et fotostudie og fotografudstyr. Content performer langt bedre, hvis det er taget med et godt mobilkamera. Derudover bør du indtænke din målgruppe; hvis du skal skyde content af tøj, skal du ikke bruge en 20-30 årig ung model, hvis målgruppen for tøjet er 50+ årige – det er ikke relaterbart. Det samme er gældende, hvis du, som håndværker, skal skyde content af dit arbejde; hvis det normalvis roder og sviner, vil målgruppen ikke kunne relatere til dit indhold, hvis det er helt klinisk rent og opryddet. Du må naturligvis gerne minimere støj og rod på videoerne og billederne, men det skal være autentisk og relaterbart til den egentlige situation.
Opsummering
Organisk content er med til at understøtte dit brands online tilstedeværelse og dermed opbygge en brandidentitet. På trods af de mange betalte annoncer, som minimerer pladsen og taletiden for det organiske content, tillægges det en langt større værdi hos forbrugerne, da det fremstår mere troværdigt. Derfor er det vigtigt, at dit organiske content sidder lige i skabet og tapper ind i nutidens visuelle tendenser. Heldigvis favoriserer algoritmerne ikke længere det perfekte og opstillede univers, men derimod det naturlige og ikke-overtænkte content. Det gør det nemmere for mange at indgå i content creation og dermed nå ud med sit organiske content, som er autentisk, relaterbart og uperfekt.