Ansøgning
Kontakt@advicer.dk
Ansøgningsfrist
31.12.2026
Tiltrædelse
01.03.2027
Kom i praktik hos Advicer
Få tre måneders praktisk erfaring på et reklame- og marketingbureau
Hvis du skal i praktik under din uddannelse, så er praktisk og relevant erfaring sikkert øverst på din ønskeliste. Advicer tilbyder praktikforløb, hvor du bliver en integreret del af vores bureau og får mulighed for at omsætte teori til praksis.
Et praktikophold hos os varer typisk tre måneder, og du bliver tilknyttet vores specialister inden for marketing, web, grafik og kommunikation.
Du bliver en del af hverdagen
Hos Advicer er praktikanter ikke tilskuere. De er en del af holdet.
Vi inddrager dig i kundeprojekter fra starten, så du får erfaring med de opgaver, der fylder i hverdagen på et moderne bureau.
Du kan blandt andet komme til at arbejde med:
- Sociale medier og content creation
- Grafisk design
- Digitale kampagner
- Google Ads og SEO
- Websupport & Løbende optimering
- Kommunikationsstrategier
- Analyse og rapportering
- Medieplanlægning
- Projektkoordinering
Praktikforløbet tilpasses dine faglige interesser og de læringsmål, du har fra din uddannelse.
Hvad får du ud af praktikken?
Målet er, at du efter tre måneder har opbygget erfaring, som gør dig klar til dit første job i branchen.
Du får:
- Praktisk erfaring med rigtige kunder
- Ansvar og medbestemmelse
- Sparring fra erfarne specialister
- Indblik i bureauets arbejdsprocesser
- Et godt netværk du kan trække på senere
- Erfaring, du kan tage med videre i din karriere
Hvem søger vi?
Vi søger altid nysgerrige og engagerede studerende, der har lyst til at lære og bidrage.
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig, tage initiativ og blive en del af et team, hvor vi hjælper hinanden.
Praktik i Midt- og Vestjylland
Vi samarbejder med flere uddannelsesinstitutioner i Herning, Silkeborg og Skive og modtager løbende praktikanter fra forskellige uddannelser.
Hvis du er nysgerrig på, om Advicer kunne være det rigtige praktiksted for dig, er du altid velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kh Advicer