1. Oktober 2025
Hjemmeside
Hjemmeside
SEO
Konverteringsoptimering
Der var styr på byggeteknikken. Styr på brandet. Styr på tryksagerne. Men den digitale tilstedeværelse haltede – og det gik ud over brugerrejsen.
K2 Huset kom til os med en klar ambition: Deres digitale platform skulle matche den kvalitet og æstetik, de er kendt for offline. Det gamle website havde svært ved at tage brugerne i hånden – og endnu sværere ved at få dem hele vejen frem til mødebooking. Den rejse byggede vi om. Fra bunden.
Vi startede med at rive den gamle arkitektur ned – ikke den fysiske, men den digitale. Informationshierarkiet blev kortlagt og genopbygget. Nu møder brugeren et flow, der giver mening: Hustyper → Byggestile → Inspiration → Referencer → Kontakt.
Designet fik også en kærlig hånd. Vi gik efter samme ro og balance, som arkitekten lægger i deres plantegninger. Farver, typografi og billedvalg er nøje afstemt, så oplevelsen føles gennemført – og tillidsvækkende.
Tonalt gik vi fra bredt og buzzwordet til præcist og professionelt. K2 Huset taler nu med samme ro og overblik online, som de gør ude på byggepladsen.
Det nye site er bygget op med SEO som fundament og konvertering som loft. Alt fra teknisk opsætning til mikrocopy er optimeret til at tiltrække og fastholde de rette besøgende.
Især inspirationssiderne er blevet løftestænger for organisk synlighed – her ligger søgeord som “badeværelse”, “walk-in” og “facade” strategisk placeret, uden at det føles som keyword stuffing. Vi har også skærpet CTA-strukturen, så det næste klik altid er tydeligt.
I dag fremstår K2 Huset lige så stærkt digitalt, som de gør offline. Sitet sælger med samme struktur og tillid, som deres huse er bygget af.
Og vigtigst af alt: Det er ikke bare flot. Det virker.