Den over­vældende verden af sociale medier

Der er fortsat et meget stort potentiale i at aktivere sociale medier som en del af din markedsføringsstrategi – både ved at poste organisk og eksekvere sponsorerede kampagner.

Advicer blogindlæg
Trine Lund

COO

Trine Lund

+45 96 26 37 52

trine@advicer.dk

Del

Indholdsfortegnelse

Din målgruppe er ganske sikkert minimum tilstede på ét socialt medie, og derfor skal du være det samme. Men du skal nøje overveje, hvilke kanaler du skal bruge din tid på. Derfor har jeg her lavet et overblik til dig:

Facebook er stadig størst

80 % af danskerne har en profil på Facebook, der dermed stadig er det største sociale medie på det danske marked. Den primære aldersgruppe er 15-35 år, men der er også et meget højt antal brugere mellem 26-56+ år, og især med tilstedeværelsen af den mere modne alderskategori gør, at Facebook skiller sig ud.

Du bør dog overveje, hvad netop din målgruppe bruger Facebook til. Den yngre målgruppe har primært deres profil for at anvende Messenger og se begivenheder, så hvis du vil ramme dém, så skal din markedsføring på Facebook tilpasses deres anvendelse af mediet.

Instagram; et online fotoalbum

Det er også de 15-35-årige, der er den primære brugerskare på instagram, men også de 46-55-årige er stærkt repræsenteret – og de er ofte købsparate. Har du et fysisk produkt, så er Instagram særligt oplagt for dig.

Instagram skal også anerkendes som videoplatform med stories og reels. Her ser vi en tydelig tendens til, at det upolerede og personlige stadig performer ekstra godt.

Test TikTok

Selvom den primære målgruppe på TikTok er mellem 13-34 år, så ser vi en stor udvikling i platformens brugere hele tiden. Helt unikt for TikTok modsat de andre medier, så bruger den gennemsnitlige bruger i gennemsnit hele 89 minutter dagligt hér. Mediet stormer frem, og vi skulle ikke langt ind i 2023, før TikTok havde flere views pr. måned end store, stærke Youtube.

På TikTok kan du med fordel give brugerne et indblik i virksomhedens produkter eller service med korte videoer. Det behøver ikke være et stort setup, og det behøver bestemt heller ikke være fjollet.

På TikTok har du derudover mulighed for at teste annoncering af igennem et bureau, uden du har en profil, der giver dig endnu et feed at vedligeholde. Så kan du få syn for sagen.

Sober branding på LinkedIn

LinkedIn er stadig unik på B2B. Der er stor forskel på, hvor attraktiv mediet er inden for forskellige brancher, men er velegnet til employer branding for de fleste.

Derudover er det også velegnet setups for at dele cases og bredere branding-budskaber overfor specifikke stillinger, brancher og virksomheder hér.

Research på Pinterest

Pinterest er en visuel søgemaskine og smartere, end de fleste tror. I research-fasen søger vi som forbrugere på produkter i kontekst. Det kan fx være en ny lampe, som vi gerne vil se i en fuldt indrettet stue. Den lampe kan måske købes hos dig?

Det er kvinder i alderen 25-45 år, der er flest af på mediet, og hele 83% af brugerne har foretaget et køb baseret på indhold på Pinterest. Det er imponerende mange.

Snap, snap, snapchat

Snapchat har en bred og varieret brugerbase. Kommercielt har mediet særligt et potentiale over for den yngre målgruppe – de åbner appen flere gange dagligt.

Har du stærkt visuelt markedsføringsmateriale og video, så bør du kigge i denne retning.

Vælg strategisk

Vi anbefaler altid et mediemix ved at kombinere flere platforme, så du når en større dækning.

Du kan bruge denne checkliste til at foretage dit valg:

  • Hvilke medier er primære for din kernemålgruppe?
  • Hvad er dit formål med tilstedeværelsen? Det kan være salg i din webshop, mødebooking, employer branding, øget kendskabsgrad eller andet
  • Hvilket materiale har du til rådighed i din markedsføring? Dit indhold skal tilpasses det sociale medie, det optræder på. Du skal skabe genkendelighed på tværs af medierne, men det er ikke det samme som at genbruge samme materiale på tværs af kanaler.

Sociale medier udvikler sig hele tiden, og vi vil gøre os umage for at holde dig opdateret. Hvis du stadig synes, det er en overvældende verden af sociale medie, så er vi klar til at hjælpe dig.