Vi søger:
KONCEPTUELT SKARP

ART DIRECTOR

Bliv en del af et stærkt kreativt hold

ADVICER er et full service reklame- og webbureau, der – udover et stærkt strategisk og kreativt set-up – arbejder med alt inden for online markedsføring.

Til bureauets grafiske team har vi brug for en dygtig, skarp og kreativ AD’er, der brænder for at skabe visuel kommunikation.
Du skal være dygtig til at formidle budskaber og være en mester i konceptualisering. Du spiller en nøglerolle i formidlingen af vores kunders budskaber, og din vigtigste opgave er at forvandle deres produktfortælling til stærke visuelle koncepter, som kan trænge igennem på markedet.

Vi mangler dig, hvis du er AD’er helt ind i knoglerne, og samtidig er teknisk dygtig og en god afslutter på alle typer af opgaver. Vi søger en holdspiller, der bidrager til og værdsætter kreativ sparring i grafikerteamet, og som vil være med til at skabe udvikling.

Vi forventer, at du

  • Har minimum 5 års erfaring som art director.
  • Forstår at omsætte målsætninger og idéer til stærke kreative koncepter.
  • Har flair for konceptualisering og forstår dig på materialer, typografiske regler og farveprofiler.
  • Har stor forståelse for kommunikation– herunder kunderejsen og storytelling på alle online platforme og offline materialer.
  • Arbejder struktureret, effektivt, professionelt og med et godt overblik.
  • Er superbruger i InDesign, Photoshop & Illustrator.
  • Har god tekstforståelse og en nørd til typografi, tekstombrydning og opsætning af illustrationer.

 

Jobbet

Du bliver en del af et kreativt team, hvor du i samarbejde med vores andre grafikere, skal være garant for at skabe kreative løsninger til vores kunder. Du bliver en af drivkræfterne bag udviklingen og eksekveringen af kundernes visuelle udtryk, hvilket indebærer alt fra idé- og konceptudvikling til eksekvering på tværs af flere medier.

Du udarbejder kreative løsninger, og er ligeså hjemmevant på digitale platforme som i traditionel offline kommunikation. Samtidig har du en god forretningsforståelse, og kan trylle med få ingredienser uanset branche og produkt.

 

Om dig

Vi forventer, du har gode kommunikationsevner, og kan arbejde struktureret med flere kreative projekter ad gangen. Du har et skarpt overblik. Du ved, at deadlines skal overholdes og ønsker at levere det bedst mulige produkt til kunden. Derudover kan du med dit kreative mindset skabe nye grafiske løsninger, og er samtidig en dygtig
afslutter, der kan eksekvere og rentegne egne oplæg.
Du brænder for dit fag og er nysgerrig overfor ny viden – med en konstant lyst til at udvikle og forny dig. Det er vigtigt, at du kan argumentere for dine designvalg og har modet til at udfordre vanetænkning.

 

Arbejdssted

Østergade 21, 7400 Herning.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til adm. direktør Ulrich Gorm Albrechtsen, tlf. 2940 0202 eller produktionschef Karin Lykke, tlf. 5353 4282.

 

Ansøgning

I din ansøgning hører vi gerne om, hvilke succesfulde kampagner du har været en del af. Vedlagt CV sendes ansøgningen pr. e-mail til chefsekretær Tina N. Mortensen på tnm@mediehusenemidtjylland.dk.

 

Ansøgningsfrist

Torsdag 10. september 2020.
Ansøgningerne vil blive vurderet løbende og behandlet fortroligt.

 

Tiltrædelse

1. november eller tidligere hvis muligt.

Taenk Storre Advicer

Lad os skabe et nyt projekt sammen