Skal jeg annoncere til Black Friday?

Vi kan ikke komme uden om, at Black Friday er kommet for at blive. Julehandlen er blevet overgået, og forbrugsrekorden ligger nu på netop Black Friday.

Samtidig ses en tydelig tendens til, at de online handler frister de danske forbrugere frem for at stå i køerne i de fysiske butikker.

Black Friday er nu igen lige om hjørnet, og du bliver nødt til at være klar, hvis du vil have en del af forbrugsfestens glæder. Forbrugerne står med andre ord i kø for at bruge penge, og skal de ikke bruge dem hos dig?

Vær synlig for kunderne

Der er selvsagt rigtig mange virksomheder, der er klar til at gøre sig attraktive over for kunderne på Black Friday. Derfor er det vigtigt, at du gør opmærksom på dig selv, og ikke mindst gør det nemt for kunderne at finde dig. SEO er et rigtig godt produkt til at opnå synlighed. Gennem omfattende og grundigt optimeringsarbejde, arbejder du dig mod en højere rangering blandt Googles søgeresultater. Men SEO er samtidig også en langsigtet investering, og man kan derfor ikke forvente at se effekten her og nu.

Det betyder dog ikke, at det er for sent, hvis man gerne vil være tilstede højt på Google liste af søgeresultater. Gennem Google Ads kan du med betalte tekstannoncer byde ind på de ord, der er vigtige for netop din forretning og som samtidig er dét, dine kunder søger efter, når det giver mening for dem at finde frem til din hjemmeside. Jo mere konkurrence der er på et ord, jo højere bliver prisen. Så tro ikke, at du skal ligge øverst på søgningen Black Friday, men byd i stedet mere produktspecifikt for din virksomhed. Vi tilbyder selvfølgelig også at lave en søgeordsanalyse, så vi gennem data kan se, hvilke ord der søges på, når brugerne ender med at klikker ind på din hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at køre tekstannoncer specifikt til Black Friday, kan du også udnytte annonceudvidelserne til at lede brugerne direkte ind på din Black Friday landingsside gennem undersidelinks.

Selvom det er mere langsigtet at SEO-optimere din hjemmeside, så er det selvfølgelig stadigvæk en rigtig god idé. Hvis du gør dét, så vil du være to skridt foran til næste år, når Black Friday kommer igen. Andre har blandt andet haft stor succes med et lave en specifik landingsside til Black Friday. Herpå vil der i den store del af året, hvor det ikke er aktuelt at informere om de tilbud, man vil tilbyde til Black Friday, eventuelt kunne være en nedtælling til, hvornår de nye tilbud kommer på hjemmesiden. På den måde kan der optimeres hele året, så når siden opdateres i ugerne op til Black Friday, så kan kunderne også finde frem til den. Derudover kan der implementeres en retargeting-pixel, der gør, at du kan markedsføre dig med de relevante Black Friday-budskaber gennem eventuelt bannerannoncering for de brugere, der tidligere har været inde på din side.

Nyhedsbrevet: Hot or not?

Hvorfor skal man bruge tid på at skrive nyhedsbreve, hvis der ikke er nogle, der gider læse dem? Det skal man selvfølgelig heller ikke. Det handler om at skrive nogle nyhedsbreve, der ikke bliver karakteriseret som spam, og som modtagerne får en værdi ud af at læse. Vi opfordrer dig til, at du, også i forbindelse med Black Friday, arbejder mod at gøre dine nyhedsbreve så personlige som muligt for de personer, der skal læse dem. Hvis du lykkes med dette, så er nyhedsbrevet helt klart stadig et aktuelt medie. En af de helt store fordele ved nyhedsbrevet, hvis du får modtageren til at åbne det, er, at du har modtagerens fulde opmærksomhed. Der er ikke andre virksomheder, hvis annoncering der trækker i opmærksomheden lige ved siden af. Du skal med andre ord ikke dele opmærksomheden med andre.

Vær til stede, hvor dine kunder er

Det er ikke kun Black Friday, der er kommet for at blive. Det er de sociale medier også. Mange danskere foretrækker de sociale medier frem for andre medier, og 63% af danske Facebook-brugere logger ind hver dag. Der er rigtig gode muligheder for, at du træffer din målgruppe gennem annoncering på de sociale medier. På eksempelvis Facebook kan du både træffe dem, der allerede kender din virksomhed og følger dig på de sociale medier, men du kan også henvende dig til nye potentielle kunder, ligesom du kan henvende dig specifikt til de personer, der tidligere har besøgt din hjemmeside. Dette gøres gennem en Facebook-pixel, der implementeres på hjemmesiden. Du bør overveje dette i forbindelse med Black Friday, fordi de kunder, der allerede har udvist interesse for din virksomhed eller måske endda tidligere handlet hos dig, er mere tilbøjelige til at gennemføre (endnu) et køb.

Der findes mange forskellige former for annoncer på Facebook, og de kan hver især noget forskellige hver især, alt efter din målsætning med kampagnen. Vi rådgiver dig meget gerne omkring, hvordan du bedst muligt når dine mål gennem annoncering på de sociale medier.

Så til spørgsmålet om, om du skal annoncere til Black Friday; ja, det skal du helt bestemt. Og hvis du ikke allerede er i gang, så der det ved at være tid. Vi anbefaler, du starter med at kigge nærmere på

  • Google Ads
  • Sociale Medier
  • Retargeting
  • E-mail

Kontakt os i dag for en uforpligtende snak om, hvordan du kan indfri dine forventninger til Black Friday.

 

Del på de sociale medier

Trine Lund

Jeg rådgiver hovedsageligt vores kunder inden for displayannoncering og Google Ads. Jeg hjælper med at vælge den bedste løsning, så du får mest for dine penge.