Marketing er mange ting

Advicer blogindlæg
Trine Lund

COO

Trine Lund

+45 96 26 37 52

trine@advicer.dk

Del

Indholdsfortegnelse

Alt peger på, at særligt god marketing og gode resultater blandt andet kommer som følge af den marketingstrategi, der bliver brugt. Men det skal altså ikke være den, der år efter år bliver fundet frem fra skuffen. Den skal være tidssvarende og tappe ind i de trends og det medieforbrug, der gør sig gældende netop nu.

Mediemixets mange valg

Mediemixet er den sum af medier, platforme og kanaler, der indgår i marketingstrategien. Det er meget sjældent ’best practice’ at lægge alle sine marketingindsatser på ét enkelt medie, platform eller kanal; også selvom det er digitalt.

Valget af hvilke medier, der skal indgå i en strategi, skal tage udgangspunkt i umiddelbart to ting: 1) brandet og 2) målgruppen. Hvilke medier matcher brandet? Hvor er målgruppen til stede? Helt sikkert mere end ét enkelt sted, og derfor skal vi sikre, vi møder den potentielle kunde flere steder. Jo klogere et set-up man har, og jo mere man følger brugeren tværmedialt, jo mere omnichannel et set-up vil man kunne have. Dertil kommer overvejelserne omkring, at man skal have et udtryk og noget materiale, der er tilpasset mediet, og mon ikke også der er et marketingbudget, der skal tages højde for, men hvis et mediemix er velovervejet og efterlevet, så er de første og vigtige skridt allerede taget.

Marketingtrends du skal kende i 2023

Det er en velkendt tendens, at når krisen rammer, og vi bliver usikre, så søger vi mod det, vi kender. Det gælder også kommercielle budskaber og elementer, der kan få os til at handle. 2023 er i marketingkredse blevet døbt ’Blast from the past’. Det kommer specielt til udtryk i grafiske elementer, og du er velkommen til at hoppe med på vognen. Det kan eksempelvis være produkter, der for længst har forladt vores bevidsthed, gammel mode, sproglige referencer og meget mere. Men den nostalgiske marketing går også ud over det grafiske materiale. Vi ser i Advicer en tendens til, at de lidt mere ’old school’ kanaler er blevet vækket til live igen, når målsætningen er god performance for markedsføringskronerne. Outdoor er eksempelvis trendy: Busser, storformatbannere, abribus og så videre.

Google’s hovedpine

’At Google’ er et verbum, der er optaget i den danske ordbog, og betyder en søgning på internettet, eksempelvis på Google. Men det kan også være andre steder end Google, og alt tyder på, at det kommer til at gøre sig gældende i 2023.

Search er stadig en pull-aktivitet i marketingstrategien, der kan føre til enormt mange konverteringer, så det er med rette, at dette prioriteres. Søgningerne foregår bare i højere grad nu også andre steder end på Google, der mister store mængder af søgninger til Amazon, Zalando og ikke mindst TikTok, der må blive Google’s største hovedpine i 2023.

Vi tjekker ikke TikTok, vi ser TikTok, og derfor tager mediet også skærmminutter fra eksempelvis Netflix. Men TikTok’s søgemuligheder er under enorm udvikling i takt med, at der kommer mere indhold på mediet, og der er mange svar at hente hér. Søgning på aftensmad på TikTok har i skrivende stund over 121 millioner visninger, flere end 578.000 søgninger på inspiration til at skrive en ansøgning og det samme antal gange er der blevet opsøgt viden om investering for begyndere. Der er 29 millioner visninger på hudpleje. Det er blot eksempler, og der er mange flere, som er meget vildere. Søgninger, der giver en række videoer som resultat, hvor svaret forklares eller vises – ikke lange tekster, der skal læses.

Giv dem, hvad de vil have

Markedsføring i 2023 handler om at agere på modtagernes præmisser. Overvej nøje, hvor brandet skal være til stede, for at ramme målgruppen flere steder, og levér dit budskab i tryg og nostalgisk indpakning. Marketing er mange ting. Heldigvis.