Gør din markedsføring personlig

 

Markedsføring bliver mere og mere personlig. Den vigtigste opgave i dag rent markedsføringsmæssigt er først og fremmest at vide, hvordan du bedst muligt udnytter de enorme mængder data, der findes om kunders adfærd og præferencer. For det andet at skræddersy en solid personlig kunderejse, hvor der interageres med forbrugerne på flere kanaler.

Vi kan heldigvis automatisere mange af de processer og stadig bibeholde den personlige relation.

 

Sociale medier – fordi de er sociale

Dine kunder er med garanti på de sociale medier. Dette alene er et godt argument for, at din virksomhed også burde være det. De sociale medier indehaver store mængder brugerdata:

Demografi (alder, køn, geografi, sprog)
Interesser (eksempelvis musik, sport, film)
Jobrelateret (eksempelvis virksomhedsejer, iværksætter, stillingsbetegnelse)

Ud fra ovenstående er det muligt at annoncere utrolig præcist til en specifik målgruppe.

På Facebook kan du desuden selv indhente data ved hjælp af en ”Facebook pixel”. Dette giver dig mulighed for at annoncere til potentielle kunder, som har besøgt din webshop.

I en given kunderejse kommer annonceringerne på de sociale medier ofte i spil efter at målgruppen har besøgt din hjemmeside/webshop.

Læs mere om sociale medier her

 

E-mail marketing er mere personlig end du tror

Nyhedsbreve er et stærkt redskab inden for markedsføring, som tager udgangspunkt i en personlig kunderelation. Meget af eksekveringen kan som nævnt automatiseres, såfremt forarbejdet er gjort optimalt. Effekten af dine nyhedsbreve er baseret på arbejdet med abonnenterne. Hvordan er de segmenteret? Er kunderejsen klar og tydelig?

Hvis du har styr på ovenstående, er det muligt at sende målrettet nyhedsbreve ud til udvalgte kundesegmenter med relevant og personligt indhold.

Du kan eksempelvis sende automatiske velkomst-nyhedsbreve til nye abonnenter. Eller påmindelser til kunder, som eksempelvis ikke har været på din webshop de sidste to måneder.

Læs mere om e-mail marketing her

 

Målgruppetilpassede bannerbudskaber

Med displayannoncering kan du målrette din kampagne flere forskellige segmenter på samme tid. Du bevæger dig et stort skridt tættere på at udøve personlig markedsføring, hvis du producerer bannermateriale til de enkelte segmenter. Målretter du børnefamilier, er det en god idé at lade denne målgruppe afspejle i bannerets design, så modtagerne kan relatere til det. Det kan være ved at vise en børnefamilie i selve bannerets grafiske udtryk. Har du på tilsvarende kampagne et spor målrettet ældre mennesker, bør dette materiale selvfølgelig tilpasses dem. Det kan også være, du vil henvende dig med et budskab om til de, der er i markedet for at købe en rejse. Her kunne budskabets sproglige formulering anvendes som opmærksomhedsskabende element: Skal vi rejse nu?

Husk dog altid at hold dit bannermateriale så simpelt, som muligt.

 Læs mere om displayannoncering her

Del på de sociale medier

Morten Bæk

Jeg er Digital Konceptudvikler og hjælper innovativt kunder med at udvikle, synliggøre og vækste deres virksomheder.