Succes med SoMe – Find rundt i junglen af sociale medier

Advicer blogindlæg
Cecilie Madsen

DIGITAL PLANNER

Cecilie Madsen

+45 96 26 25 97

cecilie@advicer.dk

Del

Indholdsfortegnelse

Hvad kan markedsføring på sociale medier egentlig? – Det prøver vi, at give dig svaret på her. Facebook, Instagram, Pinterest, Snapchat, LinkedIn og TikTok er alle sammen mulige medier, man kan bruge til markedsføring. Det vigtigste, man skal huske, er bare, at medierne er forskellige og kan noget forskelligt – derfor er det vigtigt at lære medierne at kende og finde ud af om det, du gerne vil, giver dig succes på de udvalgte medier.

Hvad skal du have styr på?

Som altid når du skal planlægge din markedsføring, er du nødt til at have styr på de strategiske overvejelser bag. En mediestrategi kan bestå af to dele:
1. Den overordnede SoMe-strategi
2. Platformstrategi

Det er vigtigt, at man ikke benytter sig af den samme strategi på alle sociale medier, for medierne er ikke ens. Derudover skal der også opsættes de rigtige målsætninger for din markedsføring på sociale medier, så du kan evaluere på, om dine annoncer har opnået det, du gerne ville.

De 3 vigtigste elementer i din strategi:

  • Hvem er din målgruppe?
  • Hvad er dit budskab?
  • Hvad er dine målsætninger?

Besvar først disse tre spørgsmål og find derefter ud af hvor din målgruppe er tilstede, hvor dit budskab bedst kan nå igennem til målgruppen, og hvordan du bedst opnår din målsætning. En målsætning kan fx være mere salg, øget trafik til dit website eller større kendskab til dit brand. Hvis du har styr på disse elementer, så kan du langt nemmere finde ud af hvilket medie, du skal vælge.

Budskabsstrategier

Grafiske elementer med dit budskab har en stor indflydelse på, hvordan dine annoncer performer på sociale medier.

Formidlingen af dit budskab kan laves ud fra fem forskellige budskabsstrategier:

  1. Scarcity: Hvis du har et tilbud eller et produkt, som er begrænset (enten i antal eller tilgængelighed), er dette et effektivt virkemiddel til at få din målgruppes opmærksomhed.
  2. Humor: Benyt humor hvis det passer til din brandidentitet.
  3. Social Proof: Handler om menneskers flokmentalitet. Benyt dig af din målgruppes behov for et produkt/en service på baggrund af, at andre har det.
  4. Pain Point: Hvis man ved, at der er et gentagende, uforløst behov hos forbrugerne, som dit produkt/din service kan løse.
  5. USP – Unique Selling Proposition: Handler om at fremhæve de specifikke og unikke fordele ved dit brand i forhold til dine konkurrenter.

Budskabsstrategien og den grafiske formidling heraf er vigtigt for at du skiller dig ud fra konkurrenterne og opnår succes med din markedsføring. I den grafiske formidling (også kaldet ’Content’) er det essentielt med en stærk brandidentitet, så dine annoncer er letgenkendelige hos målgruppen. En mulighed for at skabe unikt annoncemateriale i tråd med din brandidentitet er at benytte sig af ’Content Creators’, som kan være med til at adskille dig og dit brand fra konkurrenterne. Udover de grafiske elementer er en god tekst også altafgørende for annoncens performance på sociale medier. En god tekst har et klart budskab og skaber opmærksomhed – brug gerne emojis for at skabe blikfang og gør teksten mere levende på sociale medier.

Konklusion

Det kan være en jungle at finde rundt i hvordan, du får succes med annoncering på sociale medier. Det kan dog blive nemmere ved at skabe en struktur for din mediestrategi. Test de forskellige medier og budskabsstrategier, så du kan finde ud af hvilke medier, der fungerer bedst i relation til din målgruppe, dit budskab, din brandidentitet og dine ønskede målsætninger. Brug andre, som er gode til at skabe succes på sociale medier, til at blive inspireret – det er langt fra forbudt. 

Men det vigtigste for at opnå succes på sociale medier er: Test, test og endnu mere test. Først herefter ved du præcis, hvor din målgruppe befinder sig og hvordan du tiltrækker dem mest effektivt.