Vi søger produktionschef

med det skarpe og strukturerede overblik

Som produktionschef hos Advicer vil du få en central rolle i planlægning og optimering af bureauets opgaver og produktioner - både grafisk og digitalt. Derudover får du ansvaret som tovholder på nogle af vores største kunder samt det overordnede ansvar for korrekt intern eksekvering af online og offline opgaver, så alt leveres til vores kunder i høj kvalitet og til den aftalte tid.

Om jobbet

  • Du skal i det daglige kunne give vores kunder et konstruktivt modspil og sparring omkring opgaverne. Det er dit ansvar at styre projekterne i mål inden for aftalt tid og budget samt vejlede vores kunder hele vejen igennem processen

  • Du er detaljeorienteret og kender til vigtigheden af korrekt timeregistrering; og du får ansvaret for bureauets tidsregistreringssystem.

  • Du har den daglige kontakt til eksterne og interne leverandører.

  • Du har ansvaret for afslutning af opgaver og slutfakturering til kunder.

  • Du er bureauets omdrejningspunkt - såvel internt som eksternt - og kan forstå at navigere inden for de rammer, der udstikkes i samarbejdet med vores adm. direktør og Mediehusets kommercielle direktør.

Din profil

Vi ønsker en produktionschef, som har en del års brancheerfaring inden for kommunikation, reklame og PR og gerne med erfaring fra produktionsleddet på et reklame- og/eller webbureau. Du kender til spillereglerne inden for reklamebranchen og kan holde mange bolde i luften på samme tid – uden at tabe dem på jorden.

Det er en stor fordel, hvis du har en uddannelse inden for kommunikation og marketing. Kemi er altafgørende, og du kommer til at indgå i et team, hvor tonen er uformel, dagligdagen alsidig og tempoet højt.

Desuden forventer vi, at...
  • Du brænder for struktur i opgaveløsningen.

  • Du kan lede og koordinere mange forskelligartede kundeprojekter.

  • Du er et udpræget ordensmenneske, og du skal kunne overholde aftaler, de aftalte priser og fastholde en høj kvalitet.

  • Du skal trives med at arbejde med kreative kolleger.

  • Du skal have tilstrækkelig autoritet – og gode samarbejdsevner – til at se værdien i et udviklende/tæt teamwork med kunder, AD’ere, grafikere, onlinespecialister, tekstforfattere og konsulenter.

  • Du skal kunne beherske kunsten at få mennesker med forskellige kompetencer til at nå det optimale resultat; sammen.

ADVICER og Mediehusene Midtjylland tilbyder:

ADVICER er et full-service reklame- og webbureau. Vi er et datterselskab af Mediehusene Midtjylland og har domicil i centrum af Herning.

Hos ADVICER bliver du en del af et stærkt team af kompetente og ambitiøse kolleger. Vi arbejder med en lang række kunder inden for digital markedsføring, website-produktion, marketing automation og brandudvikling. Opgaverne er derfor både varierede, udfordrende og spændende.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til adm. direktør Ulrich Gorm Albrechtsen på mobil 29 40 02 02.

Ansøgning

Fremsend din ansøgning vedlagt bilag, CV og evt. relevante referencer hurtigst muligt og senest onsdag den 18. november 2020 pr. e-mail til chefsekretær Tina N. Mortensentnm@mediehusene­midtjylland.dk.

Ansøgningerne vil blive vurderet løbende og behandlet fortroligt.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.