Det går altid ud over vejret

Den 25. maj 2018 vedtog EU den såkaldte GDPR-forordning, der havde til opgave at sætte en stopper for virksomheders og myndigheders lemfældige omgang med persondata. En god ting for den enkelte borger, men et hovedbrud for de mange virksomheder, der nu skulle lave radikale ændringer på arbejdsgange og systemer for at imødekomme de strenge EU-krav, og ikke mindst undgå de enorme bøder, som forordningen har åbnet op for som mulig sanktion.

Den enkelte borger møder da også konsekvensen af GDPR nærmest overalt. Samtykkeerklæringer og cookiebokse er blevet en dagligdagsting – nogle vil nok kalde det irritationsmoment, som man bare hurtigst muligt skal klikke væk.

Og det som var hensigten, nemlig at få inddæmmet spredning af persondata, lider nu et gevaldigt knæk grundet GDPR-udbredningens egen succes. I starten efter 25. maj 2018 var vi alle meget opmærksomme, og fik taget stilling til hvilke cookies, vi som brugere ville sætte. Men nu ser vi de mange dialogbokse overalt, og er nærmest blevet immune overfor cookies-spørgsmålene. Vi lukker øjnene, mens vi klikker OK – for at komme videre til indholdet på den hjemmeside, vi besøger.

Grunden hertil er, at vi på langt de fleste sider bare møder et stort OK, som vi kan klikke på – og kun ved at granske teksten kan man finde adgang til en funktion, hvor du i lykkeligste fald har mulighed for at justere dit samtykke. I mange tilfælde betyder dette OK at du som bruger har sagt ja til, at dine persondata må videresendes til Google, Facebook og andre reklamenetværk. Med det formål at kunne gøre en forretning ud af at præsentere mere målrettet annoncering, baseret på din personprofil.

Og nu tilbage til vejret

En ny principiel afgørelse fra Datatilsynet og Datarådet har nemlig, baseret på en sag om Danmarks Meteorologiske Institut (bedre kendt som DMI), slået fast, at dette ikke er godt nok.

Det betyder, at vi som brugere på nettet i stigende omfang oplever en ændring af udseende og indhold i de ”populære” cookie-bokse, når vi bevæger os rundt på nettet.

Et af de væsentligste kritikpunkter til DMI var, at brugeren skulle igennem for mange klik for at tilpasse sit samtykke – og at det ikke var gennemsigtigt nok, hvad brugeren sagde OK til.

Den principielle afgørelse slår nu fast med syvtommersøm at kun et samtykke, der er afgivet frivilligt, er gyldigt. Det betyder på almindeligt dansk, at brugeren aktivt skal tilvælge de øvrige cookies (præferencer – statistik – marketing) udover de der er nødvendige for at få websitet til at fungere rent teknisk. Dette har den konsekvens at annonceleverandører ikke per default får adgang til at målrette annoncering. Et plus i forhold til beskyttelse af de personlige data, men en udfordring i forhold til at kunne levere relevant annoncering for brugeren – en diskussion der med garanti ikke er slut.

Hvad skal du gøre?

Afgørelsen i forhold til DMI er et vink med en vognstang om, at det er på tide at få styr på dine cookies, hvis det ikke allerede er på plads.

Og nej, det er ikke nok bare at sætte et cookiebanner på siden, og tro at alt er i skønneste orden. Det er vigtigt, at du rent faktisk sikrer, at din hjemmeside teknisk agerer efter brugerens valg. Der er en række tekniske tiltag du skal gøre på din hjemmeside for at kunne kontrollere, hvornår du sender data videre til fx Google og Facebook.

Der findes en række professionelle værktøjer, som kan hjælpe dig et stykke hen ad vejen, men vær opmærksom på, at det sjældent er nok blot at installere et program, og tro man er kørende – der skal som regel en del nørdearbejde til for at være sikker.

Er du i tvivl om, hvorvidt du overholder de strenge GDPR-retningslinjer, så tag en snak med vores webeksperter som gerne hjælper med et uforpligtende helbredstjek af din hjemmeside.