08 december 2021

Content der skaber værdi

Rebekka Kjærgaard profil

Content Creator

Rebekka Kjærgaard

+45 96 26 25 94

Del

Indholdsfortegnelse
    Add a header to begin generating the table of contents

    Hvis du kender os, så ved du, at vi ikke er et fancy pancy bureau. Så for lige at komme ned på jorden, så betyder content i bund og grund indhold. Content handler om alt det, forbrugerne ser på forskellige platforme. Det er typisk billeder, videomateriale eller tekster, som benyttes på f.eks. sociale medier, blogs eller websites. Men hvad er godt content? Hvordan skaber du det og hvad får du egentlig ud af at bruge tid på at dygtiggøre dig indenfor content creation? Læs med her og få overblikket.

    Det kan sagtens betale sig at gå op i det content, du deler på dine platforme. Content har stor indflydelse på forbrugernes valg af produkter og det betyder også at virksomheder, som benytter sig af content marketing, faktisk kan øge deres vækst betydeligt.

    Content der skaber resultater

    Men hvordan skaber man så content, der giver gode resultater? Start med at definér hvad du vil opnå med dit content. Vil du øge antallet af følgere på sociale medier? Eller ønsker du at øge salget af et bestemt produkt? Måske vil du have fokus på flere leads til dit website?

    Når du har fastlagt dit mål, er det tid til at lære din målgruppe bedre at kende. Find ud af hvad målgruppen ønsker at opnå og hvilke fordele det kan give dem. Undersøg herefter hvilke udfordringer der spænder ben for din målgruppe i processen om at opnå det ønskede. Når disse ting er fastlagt, er det tid til at matche dit produkt eller service med målgruppens ønsker, behov og udfordringer. Hvordan kan dit produkt eller service mindske eller måske helt fjerne målgruppens udfordringer? Hvilke fordele kan dit produkt give din målgruppe? Når du har fastslået disse ting, har du et godt overblik over, hvilke konkrete budskaber dit content skal sende til din målgruppe. Du ved nu, hvordan dit content kan skabe værdi for målgruppen. Opgaven ligger nu i at udarbejde det.

    Hvor skal dit content deles?

    Start med at vælge hvilken platform dit content skal vises på og hvilket format det skal have. Her er der mange faktorer, som spiller ind. Det afhænger ofte af, hvilken platform din målgruppe benytter og budskabet af dit indhold spiller selvfølgelig også en rolle i valg af platform og format. Dit mål for dit content har også indflydelse, da det har betydning for brugerrejsen/kunderejsen.

    Når platform og format er fastlagt, kan du begynde det “praktiske” arbejde med udformning af dit content. Dette kan eksempelvis være en video, et blogpost, et nyhedsbrev, en flyer eller mange andre formater. Her er det vigtigt at kombinere din overordnede tone of voice samt visuelle identitet med budskabet af dit content. På den måde genkender din målgruppe dig igennem dit sprog og visuelle virkemidler og bliver på samme tid ramt spot on af dit content, som skaber værdi for lige netop dem. Jeg håber, at jeg har skabt værdi for dig med blogindlægget her, som forhåbentlig har givet dig et bedre overblik over, hvad du skal være opmærksom på, hvis du vil udarbejde værdiskabende indhold for din målgruppe.